Profil

Forside Profil Events Referencer Kontakt

 

 


Thomas BendtsenT-Consulting


Thomas Bendtsen

Jeg er født d. 14 November 1966 på Næstved sygehus. Opvokset i en lille Landsby som hedder Bonderup ca. 8 kilometer uden for Næstved.

Jeg har gået i Folkeskole til og med 10 klasse. Gik derefter ½ år på Næstved Gymnasium, sproglig linie. Men grundet sygdom måtte jeg springe fra. Derefter arbejdede jeg ved en landbrugsgartner inden jeg meldte mig frivilligt til at aftjene værnepligt.

Jeg var ansat i forsvaret i perioden oktober 1986 til December 1998, hvor jeg det meste af tiden gjorde tjeneste i en lille kompakt enhed. I denne periode har jeg været udstationeret flere gange rundt omkring i verden. Og har der ud over også haft den store ære at arbejde nært sammen med HKH Kronprins Frederik i et års tid.

I 1998 gennemførte jeg uddannelsen som mikro instruktør og fik efterfølgende job i en større Nordisk IT virksomhed som ansvarlig for den interne support og blev i samme firma til primo 2002 hvor jeg startede T-Consulting.

Jeg har siden 2002, gennemført flere NLP og lederkurser på forskellige pædagogiske niveaus. Dette benytter jeg som tilpasset modvægt/støtte til min militære baggrund, hvilket er en fantastisk kombination og anvendeligt i enhver sammenhæng.

Jeg bor i dag alene i hus på Sydsjælland, jeg har en søn på 12 år. Jeg kan ikke undvære musik og har selv spillet trommer i mange år i forskellige bands og projekter. Både Jazz, Cajun og Rock er det blevet til ud over alt det andet. For nyligt har jeg købt mig en basguitar som jeg føler mig lidt frem på. Det er til at lære.

Ud over T-Consulting. Har jeg et job som leder inden for IT/Tele kommunikation hvor min primære opgave er at sikre en høj kvalitet og kundetilfredshed.

 


T-Consulting

Firmaet har eksisteret siden Juli 2002 oprindeligt startede T-Consulting som en IT Support virksomhed og havde til huse i Farum. Men interessen for at lave events og arrangementer var meget større og efterspørgslen var der, så den lille stjerneskruetrækker og CD mappen blev skiftet ud med stjernekikkert og adressekartotek.

I 2003 flyttede T-Consulting adresse til Lundby på Sydsjælland og det er da også primært i denne region der huseres med events. Men som udgangspunkt er der ingen grænser for hvor i verden T-Consulting vil stille op, såfremt der ligger muligheder for et godt arrangement eller event.

T-Consulting har gennem tiden samlet en masse dejlige kunder og professionelle samarbejdspartnere, som er blevet en portefølje af langvarige relationer. Se også Referencer.

I dag drives T-Consulting som hobby virksomhed hvor booking udgør 80% af aktiviteterne. Der skal nemlig være god tid og plads til at kræse om de events der laves. Uforpligtigende tilbud kan altid hentes ved henvendelse via mail.

Fremtiden bringer garanteret en masse spændende udfordringer med sig. Og T-Consulting er med på vognen og er aldrig bange for at sadle om når der skal fart over feltet. Det er om at følge med nutiden uden at give slip på fortiden. 

 

Gå til toppen af siden


Thomas Bendtsen's Facebook profile